Spring til indhold

HVEM ER VI?

Stock Group A/S er din totalleverandør af højaktuelle varer der skaber kundestrøm i din forretning. 

Vores primære opgave er at finde de varer, som giver dig som kunde et ekstra lod i konkurrencen om at tiltrække forbrugere der lægger penge i din forretning. 

Varesortimentet er bredt, da vi i høj grad køber ind efter de trends, som viser sig i markedet. Ofte er vi med vores salgsmateriale og spændende varevalg selv med til at skabe de trends som skabes. Mange af varerne i vores sortiment sourcer og importerer vi selv, og derfor kan de oftest ikke findes andre steder end hos Stock Group.

Sortimentet er både indenfor food, nearfood og nonfood. Vi leverer dine ordrer lynhurtigt og sørger for, at servicen er på et niveau vores konkurrenter kun kan misunde.

Alle varer i Stock Groups sortiment overholder gældende lovgivning og er altid tjekket på et uafhængigt testinstitut. Produktsikkerhed er altafgørende for os, så du kan være tryg når du køber vores produkter.

I dag er vi omkring 30 fuldtidsmedarbejdere og har hovedkontor og lager på Gammelmarksvej 11 i Vejle. 

HISTORIEN BAG

Stock Group A/S blev etableret i 2017 med målet om at skabe en seriøs, agil og nytænkende grossistvirksomhed, som forstår sig på kundernes forretning og hvor kundernes tilfredshed altid er første prioritet. 

Stock Group er stiftet i Viborg hvor der de første år var en meget begrænset mængde varer på eget lager. Hovedaktiviteten var i de første år konceptet “Outletland”, som er et børnetøjsoutlet der hver måned åbner på en ny lokation i landet. Stock Group var eneejer og konceptet oplevede en stejl vækstkurve frem mod 2021 hvor det blev solgt fra, for at fokusere udelukkende på B2B-handel. I dag er Outletland blevet en del af ReShopper efter det blev solgt til serieiværksætter og investor, Casper Blom og Jesper Buch. 

I 2020 plantede Stock Group deres rødder i Vejle. Her var adressen de første to år Edisonvej 1, men grundet den imponerende vækst blev der i starten af 2022 underskrevet en byggeaftale på et nyt domicil – kun få hundrede meter fra den nuværende lokation. Her blev de eksterne lagre samt det eksisterende lager og kontor samlet under ét tag. Det nye byggeri stod færdig i maj 2023 og er beliggende på Gammelmarksvej 11. 

Kort sagt har det siden etableringen i 2017 kun gået én vej og ambitionerne er fortsat store. Værdierne og DNA’en er stadig den samme og tilfredse kunder er stadig motivationen i alt vi foretager os.

HØJAKTUELLE TRENDVARER

Vi har altid markedets bedst sælgende varer i sortiment og vi er sikre på, at du kan finde noget til din virksomhed blandt alle vores kategorier af både food og nonfood varer

LYNHURTIG LEVERING​

Vi leverer altid inden for 1-2 hverdage på alle vores lagervarer. Er varen du ønsker i transit, sendes den sekundet den rammer vores lager. Og fragten? Den betaler vi - uanset mængde!

UNIKT SALGSMATERIALE​

Med vores produkter følger altid professionelt udarbejdet salgsmateriale i form af salgstekst, billede og video. Vi er derfor sikre på, at kunderne nok skal købe varen hos dig! ​

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

da_DK