Stock Group A/S køber Mums With Love
Stock Group A/S har i dag købt Mums With Love, der er en produktserie til hele familien,
og som gennem de seneste år har høstet stor anerkendelse for både kvalitet, udvalg og
fokusset på bæredygtigheden fra idé til produkt.
Direktør hos Stock Group A/S, Rasmus Borup Nielsen, ser et stort potentiale i Mums With
Love-produktlinjen og tror på, at Stock Group A/S kan vækste yderligere gennem
virksomhedens stærke salgskanaler.
– Mums With Love er en produktserie, der gennem de seneste år har øget sin markedsposition, og som samtidig har fået et bredt udvalg af forhandlere over hele verden. Flere steder i forretninger, der også har et tæt samarbejde med Stock Group. Jeg er sikker på, at Stock Group kan være motoren til at vækste Mums With Love yderligere, og med købet øger vi vores brand-linje på et område, hvor vi i forvejen har været i en opadgående kurve, fortæller
Rasmus Borup Nielsen.
Alle produkter fra Mums With Love er blevet vurderet til A-kolben i Kemiluppen fra
Forbrugerrådet Tænk. Det betyder, at produkterne er fri for en række problematiske
kemikalier, og at Forbrugerrådet Tænk anbefaler produkterne og anser dem som et godt
valg.
– Hos Stock Group oplever vi både vores kunder og forbrugere som værende utroligt bevidste om deres valg og køb. Mums With Love understøtter vores ambitioner på dette område, og med klare certificeringer på produkterne og et stort kendskab til dem ude på markedet taler det helt perfekt sammen med vores ønske på både kort og lang sigt. Jeg ved, at hele vores organisation står klar til at udvikle Mums With Love yderligere over de kommende år, afslutter direktør Rasmus Borup Nielsen.
Ønsket om sikre højeste kvalitet er også bevæggrunden for, at alle produkter er
certificerede med Svanemærket, AllergyCertified, The Vegan Trademark, og at alle
produkterne er uden parfume. Alle produkterne er produceret i Danmark.