VI STØTTER UDSATTE BØRN OG DERES FAMILIER I DANMARK
Gennem indsamlingen “Alle vores børn” støtter vi udsatte børn og deres familier i Danmark. Indsamlingen er et samarbejde mellem Røde Kors, DBU, Fodboldfonden og TV2.
Pengene går til til syv forskellige områder:
– Røde Kors’ familienetværk
– Røde Kors’ økonomiske håndsrækning
– Røde Kors’ familiecamps og ferielejre
– Røde Kors’ indsats for sårbare gravide og nybagte forældre
– Røde Kors’ indsats for voldsudsatte kvinder og deres børn
– Ungdommens Røde Kors’ indsatser for anbragte børn og unge
– Fodboldfondens aktiviteter for udsatte børn og unge
Røde Kors skriver:
“Med jeres støtte kan vi øge trivslen hos børn både her og nu og langt ind i fremtiden. I er med til at give økonomisk tilskud til kontingenter til sport og udstyr og til børnefødselsdage og konfirmationer. I sikrer støtte til nybagte forældre, sårbare gravide og voldsudsatte mødre og vi giver udsatte børn sjove fodboldoplevelser og støtter anbragte børn.
Vi inviterer udsatte børnefamilier ind i nye netværk, så de får gode oplevelser, nye relationer og ikke længere føler sig så alene. Det fortjener alle vores børn.”
Som en ung virksomhed med et lavt aldersgennemsnit, der lige om lidt også skal ansætte næste generation, er det ekstra vigtigt for os at støtte op. Vores bidrag til udsatte børn i Danmark giver derfor ekstra god mening.
Du kan læse meget mere om hele indsamlingen her: https://www.rodekors.dk/boern
